Microblading
Microblading bryn, også kaldes “hairstrokes” er en semi permanent makeup løsning til dig, som er træt af at skulle tegne øjenbryn op hver dag, eller hvis du er ked af manglende fylde og form af brynhår. I klinikken tilbyder jeg microblanding bryn, som er den metode, som giver de mest naturtro bryn. Ved hjælp af et lille redskab påføres der ridser i huden, hvorefter at pigment kan trænge ind og derved ligne hårstrå. Metoden ser naturlig ud og man bliver smertedækket med bedøvelsescreme under hele behandlingen. Behandlingen kræver 1 touch up behandling inden 2 mdr. Herefter holder brynene i ca. 1-2 år. For at holde sine microblading bryn ved lige anbefales det at man får en optegning (colourboost) ca. 1 gang om året.
Sådan foregår en behandling:
Når du ankommer i klinikken får du påført bedøvelsescreme samt et stykke plastfolie på dine bryn. Herefter skal du udfylde en journal, underskrive en samtykkeerklæring samt læse aftercare instrukser.
Du bliver efter et stykke tid henvist ind i behandlingslokalet, hvor du tager plads på en briks. Her kigger vi sammen på dine bryn og snakker om dine ønsker, samt jeg forklarer om muligheder. Vi ser også sammen på pigmentfarver og vælger den farve, som matcher til dig.
Næste step er opmåling af bryn. Her vil jeg måle og tegne på dine bryn for at skabe den helt rigtige form til dit ansigt. Vi ser i fællesskab på optegningen, og du godkender, inden selve behandlingen påbegynder.
Når formen på dine nye bryn er tegnet op, starter første omgang af behandlingen. Dit brynområde vil nu være helt bedøvet. Jeg anvender et lille knivlignende redskab til at ridse små hårlignende streger ned i huden. Kniven dyppes undervejs i pigment, som trænger ned i ridserne. Efter første runde hvor grundstregerne er lavet på begge bryn påføres endnu et lag bedøvelsescreme.
Runde to er samme procedure, hvor der arbejdes i de samme ridser, samt tilføjes lidt ekstra detaljer.
Herefter påføres der igen bedøvelsescreme. Ved runde tre, som er den sidste, sættes de sidste deltaljer på brynene.
Nu er brynene færdige og de smøres med creme, du ser resultatet og der gives vejledning i efterbehandling.
Ved touch-up behandlingen indenfor 2 mdr. efter samt ved colourboost et år efter, benyttes den samme procedure.
Det er helt normalt at være lidt rød i behandlingsområdet lidt tid efter. Det forsvinder i løbet af nogle timer.
Du får et papir med aftercare instrukser med hjem. Det er ligeledes muligt at tilkøbe en aftercare creme for 100,- i klinikken.